Video : Tipsbladet
Europa League

Napoli-stjerne: Leipzigs assistenttræner hånede mig

Lorenzo Insigne beskylder RB Leipzigs assistenttræner Zsolt Löw for at have hånet ham, da tyskerne sendte Napoli ud af Europa League

RB Leipzig og Yussuf Poulsen sendte torsdag aften italienske Napoli ud af Europa League. Ganske vist tabte man med 2-0, men da de havde vundet den første kamp 3-1 i Napoli, gik tyskerne videre på reglen om udebanemål.

Napolis sidste mål i kampen blev scoret af Lorenzo Insigne, da han efter 86 minutter tændte et håb for italienerne, der derefter blot manglede et enkelt mål for at gå videre. Det lykkedes dog ikke, og efter kampen var Insigne ude med lidt af en beskyldning mod RB Leipzigs assistenttræner Zsolt Löw.

Ifølge italieneren hånede den ungarske assistentræner nemlig offensivspilleren i kampens slutminutter. Og det var ikke noget, som Insigne fandt værdigt. Det fortalte han til Sky Sports Italia efter kampen.

- Han vinkede til mig og sendte mig håndkys. Han hånede mig. Hvis du vinder, skal du holde mund og respektere din modstander. Han gik for langt.

Nu hvor de er røget ud af Champions League, kan Lorenzo Insigne og Napoli i stedet fokuserer alle kræfter på den hjemlige liga. Her fører man i øjeblikket Serie A med et enkelt point ned til de forsvarende mestre fra Juventus.

Du kan se højdepunkterne fra gårsdagens kamp i playeren i toppen af artiklen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.