Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndbys Nørgaard om FCM-kamp: Det bliver som et derby mod FCK

På torsdag spiller FC Midtjylland og Brøndby IF om førstepladsen i Superligaen, og den kamp glæder Christian Nørgaard sig til.

Det er kun tre point, der adskiller FC Midtjylland og Brøndby IF i toppen af Superligaen. Mesterskabet bliver ikke afgjort, når de mødes på torsdag, men især FC Midtjylland kan tage et stort skridt på vej mod guldet. Vinder de på hjemmebane, vil de nemlig være seks point foran de nærmeste rivaler. 

Derfor er der en masse på spil, når de to runder midtugerunden i Superligaen af.

Christian Nørgaard har da også de helt store sammenligninger fremme, når han skal sætte ord på den kommende topkamp. Han mener, det tåler at blive omtalt i samme kategori som Brøndbys opgør med ærkerivalen FC København.

- Jeg glæder mig til kampen. Det bliver som at spille et derby mod FC København. Der er en speciel stemning om den kamp. Vi må ikke frygte dem. De har nogle bomstærke defensive spillere i Kian Hansen og Erik Sviatchenko, men vi skal tro på vores evner og udfordre dem, siger Nørgaard ifølge Ritzau.

Nørgaard og co. fik da også en noget nær optimal optakt til kampen om førstepladsen. Holdet slog således FC Helsingør med 6-1 på hjemmebane søndag eftermiddag. Forinden havde FC Midtjylland også fået en resultatmæssigt god generalprøve ved at besejre Hobro IK 2-1 ude.

Der var dog betydelig malurt i det midtjyske sejrsbæger, da kometen Frank Onyeka undervejs blev udvist og dermed har karantæne. Han har på det seneste erstattet landsmanden Paul Onuachu i holdets startopstilling, men det er uvist, om Onuachu bliver klar til Brøndby-kampen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.