Det lærte vi af Superligaen: Superligaen har et problem

Bragt første gang mandag den 5. marts - opdateret tirsdag den 6.

24. runde i Superligaen er forbi, og lad os se lidt på, hvad der skete i runden.

I toppen er det tæt, og det samme er det faktisk i midterfeltet af Superligaen, hvor flere klubber kæmper for at få en fod inden for til top seks-spillet.

Superligaen har et problem

Isoleret set kan det være ganske charmerende at se hold spille fodbold i en mindre snestorm, men på den lange bane er det altså ikke holdbart for Superligaen at se folk som Frederik Børsting fedte rundt på underlaget i Aalborg. Mandag aften spillede AaB og AC Horsens 1-1 i en kamp, der i den grad blev præget af snevejret i Aalborg.

Det var ikke meget godt boldspil, der blev spillet mandag aften, og spørgsmålet er, om ikke en udsættelse havde været bedre, hvis man ud over sneboldskamp også skulle have haft lidt boldspil i kulden? Godt arbejde fra folk i Aalborg betød, at banen - ifølge dommeren - var klar til at blive spillet på, men snevejret undervejs betød, at der ikke var mange grønne områder, og at underlaget var hvidt.

Og her består Superligaens problem også.

Med den nye struktur er der også flere kampe, og foråret indledes tidligere end før. Det betyder også, at slutspillet går i gang tidligt i foråret, hvilket igen gør det besværligt at udsætte kampe fra Grundspillet, fordi de skal spilles, inden slutspillet går i gang.

I år går slutspillet i gang i weekenden omkring søndag den 1. april. Altså i Påsken. Der er landskampspause inden, så hvornår skal man spille en udsat kamp? Af gode grunde kan man ikke spille sådan en kamp, efter slutspillet er gået i gang. Derfor er behovet for at afvikle kampene også større - omend det betyder, at kvaliteten er mere tvivlsom.

Så Superliga-klubberne bør tage det med i overvejelserne. Skulle Dnamark blive ramt af en hård vinter, vil det potentielt set betyde store problemer i løbet af Superliga-foråret.

FC København fik pligtsejren, men det er stadig ikke overbevisende

Det kan godt være, at det endte med en sejr til FC København på 1-0 ude over AGF, men målet kom sidst i kampen efter en stor fejl af Daniel A. Pedersen. Nuvel, banen var besværlig at spille på, men det ændrer ikke på det faktum, at FCK stadig ikke ligner det hold, som man kan forvente.

Respekt for, at klubben vinder for tredje gang i træk, og at nullet holdes for tredje gang i streg, men ser man på spillet, er der ikke meget, der giver løfter om noget positivt. I første halvleg havde Ståle Solbakken Rasmus Falk, Robert Skov og Viktor Fischer inde, og det lignede en god idé, for de tre kan med deres kombinationer og vævre spil skabe chancer.

Men dels banen, dels FCK's meget lidt kreative opspil gjorde, at klubben slet ikke fik sat spillet. Flere gange blev bolden spillet ud til Peter Ankersen, der i øvrigt ligner en skygge af sit gamle jeg, og han spillede bolden ind til William Kvist, der med sin første berøring savede bolden frem i banen. Det skete flere gange, og det er ikke sådan, man får mest ud af Falk, Skov og Fischer.

I anden halvleg gik klubben over til at spille mere primitivt med to store, forholdsvis stationære angribere, mens Viktor Fischer gik ned på kanten. I åbent spil skabte FCK ikke noget, og således var det - ligesom i første halvleg - alene på dødbolde, chancerne blev skabt.

Det kan godt være, at FCK-spillerne påstår, at det begynder at ligne det gamle FCK, men når man kigger på startopstillingen bør man som minimum kunne forvente at se et hold, der kan skabe kampene og sætte sig på spillet. Det gjorde FCK ikke tilfredsstillende mod AGF.

Stephan Andersen - Peter Ankersen, Denis Vavro, Michael Lüftner, Nicolai Boilesen - Robert Skov, William Kvist, Carlos Zeca, Rasmus Falk - Viktor Fischer, Federico Santander.

Løst oversat kan man også skrive:

Tidligere landsholdsspiller - landsholdsspiller, landsholdsspiller, landsholdsspiller/bobler, tidligere landsholdsspiller - U21-landsholdsspiller, landsholdsspiller, landsholdsspiller, tidligere landsholdsspiller/bobler - landsholdsspiller, landsholdsspiller.

Man skal starte et sted, og det hjælper at kunne holdet nullet i tre kampe i træk, og det har ført til sejre, men offensiven virker forkrampet, når Viktor Fischer ikke kan skabe noget selv. En del af forklaringen kan være usikkerhed på backs, der måske ikke kommer helt med frem. En anden del af forklaringen kan være, at FCK reelt spiller med to defensive midtbanespillere i en 4-4-2. En tredje del kan være, at banerne er ringe for tiden.

I hjemmekampen mod OB havde FCK meget svært ved at skabe chancer, og kun et vidunderligt frispark fra Robert Skov sikrede klubben tre point. I udekampen mod AGF var FCK farlige på dødbolde, men ellers ikke. Det var således en stor fejl fra Daniel A. Pedersen, der førte til scoringen. Sådan kan man selvfølgelig også vinde, men det er ikke holdbart i længden - ikke når FCK møder hold fra top tre. Der skal bedre styr på bolden og spillet, end der er nu

Der er ingen hvid røg fra FCK-skorstenen endnu - det er stadig et hold på usikker grund. Og det kommer man også til at se mod top tre-holdene - med mindre selvfølgelig, at offensiven finder sine fødder de næste uger.

Hany Mukhtar er Superligaens bedste midtbanespiller - måske Superligaens bedste spiller

Han var med til at afgøre topkampen i Herning med sin assist til Kasper Fiskers mål til 1-0, og nu har Hany Mukhtar to søndage i træk scoret for Brøndby. I det hele taget har den 22-årige tysker gang i en vidunderlig sæson.

Otte mål og otte assists har han lavet for Brøndby, og det er umiddelbart svært at finde en spiller, der har større betydning for sit hold, end Mukhtar har for Brøndby.

Han kan det hele og er tilmed både arbejdssom og effektiv. Som Hany Mukhtar spiller, er det langt fra usandsynligt, at han går et stort sommerskifte i møde, der sender mange millioner af kroner til Brøndby. Han har i denne sæson været Superligaens bedste midtbanespiller - tæt forfulgt af FC Nordsjællands Mathias Jensen - og måske den bedste spiller overhovedet, nu Emiliano Marcondes er rykket til Brentford.

Bundholdene bliver ved med at smide point

Det er skræmmende at se, hvordan de tre bundhold i Superligaen bliver ved med at sænke bundniveauet. Eller i hvert fald ikke får en sejr. FC Helsingør har fået bare et enkelt point i de sidste fem kampe, mens Randers FC, der ligger næstsidst, ikke har vundet otte kampe i streg. Lyngby, der ligger tredjesidst i Superligaen, har ikke vundet i 12 Superliga-kampe i træk.

De tre hold er sat langt tilbage i forhold til de øvrige Superliga-hold, og det stiller selvfølgelig spørgsmålet, om Superligaen er for stor med 14 hold?