Video : Tipsbladet
Premier League

Pochettino: VAR er et mareridt

Tottenhams cheftræner, Mauricio Pochettino, er ikke tilfreds med VAR, som han kalder et mareridt.

Da Tottenham eksekverede Swansea ud af FA Cup’en med en 3-0-sejr lørdag, kom det såkaldte VAR-system nok en gang i fokus.

Efter 23 minutter blev Son Heung-Mins scoring til 2-0annulleret for offside, men dommerne besluttede alligevel at se episoden igennem. Det varede et par minutter, inden dommerne konkluderede, at deres første beslutning havde været korrekt, og de kunne spille videre.

Men den lange ventetid får nu Tottenhams cheftræner, Mauricio Pochettino, til at kritisere brugen af VAR (video assistant referee, red.).

- Det (VAR, red.) er et mareridt. Jeg har ondt af de mennesker, der forsøger at bruge systemet. Jeg tror, at jeg foretrækker, at dommeren og assistenterne laver fejl i stedet for at vente tre eller fire minutter på dommen, fortæller Pochettino ifølge Sky Sports og fortsætter:

- Det er bøvlet, men det værste ved det, synes jeg, er effekten for tilskuerne. Det bliver et kæmpe problem i fremtiden. Vi må se, hvad der sker til VM.

Manchester United spillede sig også videre i FA Cup’en lørdag, mens Chelsea og Southampton skal forsøge at spille sig videre mod henholdsvis Leicester City og Wigan søndag.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.