Norsk nedrykker med storsejr over AaB i testkamp
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Norsk nedrykker med storsejr over AaB i testkamp

AaB, der er med i mesterskabsspillet, tabte tidligere onsdag med hele 1-5 på hjemmebane til det norske nedrykkerhold Viking FK.

Det var nok ikke lige det, træner Morten Wieghorst havde ønsket, da han tidligere onsdag så sit hold an i en testkamp hjemme på træningsanlægget mod norske Viking FK.

Sidste sæsons nedrykker fra den bedste norske række kunne nemlig tage hjem med en stor sejr på hele 5-1 over AaB, der i sidste runde af Superligaens grundspil kvalificerede sig til slutspillet.

Dermed er der noget at arbejde på for det danske mandskab, der ellers kom tidligt foran på et mål efter seks minutter af Frederik Børsting.

Det hører med til historien, at AaB havde flere af de spillere, der ikke har spillet så meget i foråret, i startopstillingen, men navne som Kasper Risgård, Kristoffer Pallesen og Jakob Ahlmann er så rutinerede, at det ikke bør ende med et nederlag på 1-5.

For selv om AaB kom tidligt foran, gik det hurtigt den anden vej for klubben. Midt i første halvleg blev der udlignet, og et par minutter senere kom Viking foran med 2-1. Fem minutter senere blev det også 3-1, som også var pausestillingen.

Midt i anden halvleg blev det 4-1, og med lidt mere end 10 minutter igen af opgøret blev det 5-1.

AaB møder Brøndby IF i klubbens første kamp i mesterskabsspillet. Kampen spilles på hjemmebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.