Video : Tipsbladet
Superliga

Efter lang skadespause: Erik Johansson får spilletid på tirsdag

Erik Johansson får minutter i benene på tirsdag, når FC Københavns reserver møder FC Helsingør. Svenskeren har været ude siden august.

Den svenske midtstopper Erik Johansson har ikke spillet en kamp siden 12. august sidste år, hvor han måtte udgå med en alvorlig korsbåndsskade mod AC Horsens, men nu er han for alvor på vej tilbage.

Den tidligere Genk-spiller har været med på træningsbanen i FC København i et stykke tid, og nu er han klar til at tage det næste skridt, som handler om kamptræning. Erik Johansson får sit uofficelle comeback for løverne på tirsdag.

- Det går godt, og det hele går efter planen, og den plan går ud på, at han skal spille sin første kamp på tirsdag i reserveholdskampen mod Helsingør. Jeg tænker, at han skal have 45 til 60 minutter i den kamp, siger FCK-manager Ståle Solbakken til BT.

FC København møder FC Nordsjælland den 2. april i den første kamp i mesterskabsspillet, og det kan muligvis blive datoen for Erik Johanssons comeback på førsteholdet. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.