Officielt: Oke Akpoveta klar for svensk klub
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Skandinavien

Officielt: Oke Akpoveta klar for svensk klub

Den tidligere Brøndby IF-angriber, Oke Akpoveta, forlader Helsingborgs IF til fordel for AFC Eskilstuna i Sveriges næstbedste række.

Selv om han var klubbens topscorer i den forgangne sæson, har Helsingborgs IF ikke ønsket at beholde den tidligere Brøndby IF-angriber, Oke Akpoveta.

I stedet skifter han nu til AFC Eskilstuna, der ligesom Helsingborgs IF spiller i den næstbedste række i Sverige, og her har han skrevet under på en toårig kontrakt. Det melder klubben på deres hjemmeside.

- Vi har haft en dialog med spillerens agent, Jimmy Hermez, i en periode. Endelig faldt alle stykkerne på plads, siger klubbens administrerende direktør, Azad Budak, og fortsætter:

- Med Oke får vi en etableret angriber, som vi kender meget godt. Han er en stærk spiller, der er skarp foran mål. Derudover arbejder han hårdt for holdet og er god i boksen. Vi er meget glade for, at vi har kunnet hente ham, og han vil bidrage meget.

I den forgangne sæson spillede Akpoveta 23 kampe for Helsinborgs IF, hvor han stod for otte mål og to målgivende afleveringer.

Han nåede aldrig at score i sine 20 kampe for Brøndby IF. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.