Video : Tipsbladet
Generelle

Mesut Özil forlader tysk landsholdslejr og vender tilbage til Arsenal

Mesut Özil er vendt tilbage til Arsenal efter at have spillet landskamp for Tyskland fredag aften mod Spanien.

Det er endnu en smule uklart, hvorfor Mesut Özil har forladt den tyske landsholdslejr og er vendt tilbage til England for at slutte sig til Arsenal.

Den tyske landsholdsspiller var med i hele kampen, da Tyskland og Spanien fredag aften spillede 1-1 i en venskabskamp. Ifølge London Evening Standard har han dog nu forladt landsholdslejren og rejst tilbage til sit hjem i England.

Ifølge lokalavisen tog Mesut Özil et fly til London fredag aften, mens resten af de tyske landsholdsspillere tog et fly mod Berlin, hvorefter de vil forberede sig til den kommende venskabskamp mod Brasilien.

Arsenal vil dog formentlig være fint tilfredse med, at de har Mesut Özil i folden i de kommende dage. Han risikerer dermed ikke at skadet i en kampsituation, og den engelske storklub kan også dosere midtbanespillerens træning en smule, hvis det er nødvendigt.

Forklaringen skal muligvis findes i, at den tyske landstræner Joachim Löw vil prøve andre spillere af i den kommende kamp mod Brasilien.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.