Video : Tipsbladet
Superliga

Sviatchenko om slutspil: Det er helt vildt spændende

FC Midtjylland-profilen, Erik Sviatchenko, mener, at slutspillet er ekstremt spændende og får for lidt kredit.

Der har været meget kritik af Superligaens struktur, hvor hold til tider kan stå bedre med et nederlag. Den kritik har til gengæld taget fokus væk fra mesterskabsslutspillet, og her får strukturen for lidt kredit.

Den har nemlig skabt en utrolig tæt og spændende dyst i toppen. Det mener FC Midtjyllands Erik Sviatchenko, der over for klubbens hjemmeside fortæller, at han synes, slutspillet er enormt spændende.  

- Jeg synes, det er helt vildt spændende. Jeg synes måske også, det har fået en lille smule for lidt snak, fortæller han og fortsætter:

- Jeg synes, man glemmer nogle gange, at det altså er mega, mega spændende i toppen. Et, to, tre, fire ligger helt vildt tæt, og AaB og Horsens ligger selvfølgelig også og vil gøre alt for at få den ene af pladserne til Europa. Så jeg synes, det er spændende, og jeg synes, det har fået lidt for lidt kredit.

Stopperen fortæller desuden, at han er udmærket tilfreds med midtjydernes spil, der har været opadgående i foråret.

- Jeg synes, det har været en opadgående kurve. Vi har haft noget rigtig, rigtig godt spil, og så har vi haft noget mindre godt spil, men jeg synes hele tiden, der er en form for progression. Man skal også huske på, at vores udgangspunkt var sværere end nogle af konkurrenterne i forhold til, at vi mistede tre bærende profiler, lyder det fra Sviatchenko, der tilføjer, at både offensiven og defensiven kan blive bedre.

I mesterskabspuljen ligger FC Midtjylland og Brøndby IF á point i toppen, mens FC Nordsjælland og FC København er henholdsvis ti og 16 point efter. AaB har ét point ned til AC Horsens i kampen om femtepladsen. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.