Video : Tipsbladet
Champions League

Sevilla-træner: Vi ved, at vi kan score et mål eller to

Vincenzo Montella er overbevist om, at hans Sevilla-mandskab kan score et par gange imod Bayern München, men han vil ikke satse alt fra kampens start.

Bayern München tager onsdag aften imod Sevilla i returopgøret i Champions League-kvartfinalerne, og her er det gæsterne, der skal jagte et resultat.

Det første opgør i Andalusien endte således 2-1 til Bayern München, så Sevilla skal score minimum to gang for at sikre sig videre avancement. Det bliver imidlertid ikke et hold, der går ekstremt offensivt til værks fra kampens start.

Det fastslår Sevillas italienske cheftræner, Vincenzo Montella, ifølge UEFA.com.

- Kampen varer 90 minutter, så vi skal blive ved i alle 90 minutter. Vi skal have balance. Vi behøver ikke at score så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at vi bliver i kampen, fortæller Montella, der ved, at de kan score på Allianz Arena:

- Vi ved, at vi kan score et mål eller to i anden halvleg, men vi skal undgå at lukke mål ind - især i anden halvleg.

I den forgangne runde af turneringen slog Sevilla Manchester United med 2-1 på udebane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.