Video : Tipsbladet
Superliga

OB lancerer ny fanzone til næste sæson

OB vil gøre mere for at samle fansene inden hjemmekampene i Superligaen, og derfor åbner klubben en fanzone til næste sæson.

Senest har Brøndby annonceret, at klubben vil investere 10 millioner kroner i en fanzone, der skal stå klar til sommer. Nu følger OB trop.

Fynboerne har annonceret en plan om at etablere en fanzone, der skal være klar til næste sæson. Formålet er at bringe fansene tættere sammen, og allerede inden kampstart skal det være med til at få stemningen helt i top.

- Vi præsenterer en ny fanzone til den ny sæson. Det er en stor investering for tilskuerne i Odense og et nyt tiltag for fansene. Det har ikke nogensinde eksisteret før; det tætteste vi kommer var dengang, vi havde Carlsberg Corner i opgangstiderne. Nu har vi haft syv magre år, og jeg er sikker på, at vi til sommer starter syv gode år.

- I vores fanzone kan vi samle folk og skabe noget stemning inden kampen. Vi vil åbne dørene lidt tidligere og sørge for, at der er et godt udvalg af mad og drikke, fortæller Jack Jørgensen, der er kommerciel chef i OB, til podcasten Stemmer Fra Ådalen.

Samtidig fortæller Jack Jørgensen også, at fanzonen kommer til at få besøg af nogle af Superliga-spillerne inden kampene på EWII Park.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.