Video : Tipsbladet
Superliga

Peter Ankersen: Vi skal afgøre kampene noget før

FC København har været foran og tabt i to af holdets tre seneste opgør, og mod AaB blev det lige spændende. Det skal det ikke gerne blive i morgen mod AC Horsens.

Først var de foran 2-0 mod FC Midtjylland, men endte med at tabe 2-3. Så var det foran 1-0 mod Brøndby IF, men endte med at tabe 1-2. Og til sidst var de foran 1-0 mod AaB, der fik udlignet, inden Viktor Fischer sikrede sejren.

FC København har spillet nogle spændende kampe på det seneste, men selv om det har betydet god underholdning for neutrale seere, har det ikke huet mestrene. Faktisk har der været lige rigeligt med spænding.

Det vil Peter Ankersen gerne undgå, når AC Horsens kommer på besøg i Parken i morgen. For hvis FC København kommer foran, skal de helst lukke kampen mere effektivt end i de tre seneste af slagsen.

- Det håber jeg da ikke (at det bliver lige så spændende, red.), forstået på den måde, at vi gerne skulle sikre sejren i god tid denne gang. Som vi har spillet på det seneste, må vi før eller siden begynde at afgøre kampene noget tidligere. Vi skaber i hvert fald chancer nok, men har desværre også lukket modstanderne ind i kampene med nogle dumme fejl, siger backen til fck.dk.

Der er da baseret på den aktuelle form heller ikke meget, der tyder på, at AC Horsens vinder lørdagens kamp. For Den Gule Fare har ikke været farlig for andre end dem selv siden den seneste sejr i midten af februar.

Der er kickoff klokken 16 lørdag. Du kan læse vores optakt til det opgør her.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.