Esbjerg-træner før Vejle-møde: Vi lever for den slags kampe
Foto: Getty Images
1. division

Esbjerg-træner før Vejle-møde: Vi lever for den slags kampe

Esbjergs træner John Lammers glæder sig til topopgøret mod Vejle tirsdag aften.

Tirsdag mødes Esbjerg og Vejle i et topbrag i 1. division.

Og det er en kamp, de glæder sig meget til i Esbjerg, fortæller klubbens træner, John Lammers.

- Det er de her kampe, vi lever for. Vi kom fra Brabrand med et clean sheet, tre mål og tre point, og nu skal vi spille en topkamp, som er vigtig for begge hold. Vejle kommer for at tage deres sidste chance, og det er et godt hold, som vil give alt, men vi er klar over, hvad der skal ske. Vi glæder os, og det bliver en god oplevelse for spillerne. Det er de her kampe, vi spiller for at få, og det skal vi alle glæde os til, fastslår John Lammers, som tror på, at det vil smitte af på tilskuerrækkerne, hvor der ser ud til at komme mange fans fra begge hold, siger han til Esbjergs hjemmeside.

Samtidig fortæller han, at de fremmødte godt kan forvente underholdning, selvom der er meget på spil i kampen.

- Vi spiller for at underholde tilskuerne med et ungt hold, og jo flere der kommer til kampene, jo bedre er det for klubben, byen og hele regionen. Forhåbentligt bliver de ved med at komme, for det er så vigtigt for os med opbakningen, lyder det videre.

Kampen mellem Esbjerg og Vejle starter tirsdag klokken 18.

Inden kampen fører Esbjerg rækken med 49 point, mens Vejle har 47 point på fjerdepladsen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.