Video : Tipsbladet
Superliga

Kvist før FCM-brag: Forventer ikke verdens smukkeste kamp

William Kvist og FC København har lagt skuffelsen mod AaB bag sig, og ser frem til at intensiv kamp mod mesterskabsaspiranterne fra FC Midtjylland

Det bliver et ultravigtigt opgør for begge holds vedkommene, når FC København og FC Midtjylland fredag aften krydser klinger i Telia Parken. Mens gæsterne er i skarp duel med Brøndby i kampen om mesterskabet, er FC København i en ligeså skarp duel med FC Nordsjælland i kampen om tredjepladsen og den direkte adgang til europæisk fodbold. 

FC Københavns anfører William Kvist har ikke fået meget spilletid i dette forår, men med Carlos Zeca i karantæne, er der måske mulighed for en startplads for den rutinerede midtbanespiller i fredagens kamp. Noget, som William Kvist da også selv håber på. Det fortæller han til FC Københavns egen hjemmeside, hvor han også giver udtryk for, at det skuffende nederlag til Aab i weekenden ikke ligger i hovedet på FCK-spillerne.

- Ja, nu må vi se, men selvfølgelig vil jeg gerne spille fra start, det vil vi alle. Vi har lagt søndagens dårlige præstation bag os, og der er ingen tvivl om, at det er en meget intensiv periode, vi har foran os nu med to kampe på tre dage. 

Det er tog hold, der begge har haft et ganske flot forår, der mødes i Telia Parken, og derfor forventer den VM-aktuelle landsholdsspiller da også en hård og tæt affære.

- Jeg forventer en meget intensiv kamp. Måske ikke verdens smukkeste kamp, men en enormt intensiv og koncentreret kamp fra begge parter, hvor der ikke er nogen tvivl om, at det fysiske kommer til at være i spil og også deres dødbolde. Men selvfølgelig håber vi at få spillet en god gang fodbold, som vi også viste senest i Herning.

Hvor FC København kommer med et nederlag i bagagen, tog FC Midtjylland en flot og utrolig vigtigt sejr på Brøndby Stadion, der bragte dem helt på på siden af de blå-gule i toppen af tabellen. Men det er to hold, der begge har desperat brug for tre point, hvilket William Kvist også regner med vil få indflydelse på kampen.

- Jeg siger ikke, det bliver en afventende kamp, men der er virkelig ikke nogen af de to hold, der kan tåle at tabe den her kamp! Og heller ikke leve med at spille uafgjort, det er kun sejren der tæller. Vi så forleden, hvordan Midtjylland tog til Brøndby og vandt og cadeau til det, for det var en flot præstation, hvor det virkede som om de var i god kontrol. Det kan godt være de kommer busende lidt mere herinde, men de har jo haft en del nederlag herinde, så de måske tænker, at de ikke skal give os for meget plads.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.