Jakob Poulsen om BIF's pointtab: Der er vanvittig jubel
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Jakob Poulsen om BIF's pointtab: Der er vanvittig jubel

Jakob Poulsen fortæller, at alle rykkede sammen i bussen på vej hjem fra sejren mod FCK, da Horsens fik reduceret mod Brøndby i deres 2-2-kamp.

Da Kjartan Finnbogason sendte bolden i mål efter fem minutters overtid til 2-2 for AC Horsens mod Brøndby blev FC Midtjylland sendt to point foran i Superligaen med én runde tilbage af denne sæson.

FC Midtjylland-anfører Jakob Poulsen kunne i et interview på TV3+ fortælle om, hvordan FCM-holdet har taget imod dét faktum-

- Der er vel det, som man kalder for okay stemning. Ej, det er helt vanvittigt. Det havde vi ikke helt set komme, da Brøndby førte med 2-0 ved pausen, så vi har det rigtig godt lige nu, siger Jakob Poulsen, der fortsætter:

- Vi havde ikke troet på, at Horsens kunne lave et så vanvittigt flot comeback, men vi må også sige, at da der blev reduceret, så rykkede vi os sammen om Kians (Hansen red) iPad, og så fulgte vi med i de sidste minutter, og da Horsens endelig scorede, så var der vanvittig jubel, lyder det fra FCM-anføreren.

Han fortæller desuden, at han ved, at resultaterne fredag betyder, at man har fået en matchbold på mandag. Det var der ifølge Poulsen ikke mange, der havde troet på for to runder siden, hvorefter FCM har slået Brøndby og FCK på udebane.

Jakob Poulsen peger desuden på, at holdet nu skal arbejde med det mentale, så de ikke tror, at de allerede nu har vundet.

I den sidste kamp skal FC Midtjylland møde AC Horsens.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.