Lasse Petry og Tobias Mikkelsen forlader FC Nordsjælland
Foto: EuroFootball/Getty Images
Superliga

Lasse Petry og Tobias Mikkelsen forlader FC Nordsjælland

Farum-klubben siger farvel til to erfarne spillere, der begge stopper i klubben efter denne sæson

Lasse Petry og Tobias Mikkelsen takker af i FC Nordsjælland. Det har klubben søndag formiddag offentliggjort på sin hjemmeside.

25-årige Lasse Petry er viceanfører i klubben, og har spillet i FC Nordsjælland siden han var 14 år gammel. For ham var det derfor heller ikke en nem beslutning, at forlade barndomsklubben.

- Det er selvfølgelig ikke en beslutning som er taget fra den ene dag til den anden. Jeg har været i klubben i mere end 11 år, og den betyder rigtig meget for mig. Jeg har vundet pokaler og titler, været med omkring Champions League og Europa League. Den har været med til at udvikle mig, og det er her jeg er blevet voksen. Jeg skylder en stor tak til rigtig mange mennesker, og hvem ved måske vender jeg tilbage igen. Det kunne være sjovt at kunne hjælpe klubben igen en dag.’

- Nu er det dog blevet tid til at prøve noget andet, og jeg er spændt på at se hvad fremtiden vil bringe. Først skal vi dog have gjort sæsonen færdig, og jeg glæder mig til den sidste kamp mod FCK

Tobias Mikkelsen er efterhånden blevet 31 år, og har spillet i FC Nordsjælland over to perioder. Første gang fra 2009, hvor han skiftede fra Brøndby. I 2012 forlod han FCN til fordel for tyske Greuther Fürth, men vendte i 2016 tilbage til Farum. 

- FC Nordsjælland har altid været en klub hvor jeg befundet mig godt med en stil på banen der er tiltalende, og et godt omklædningsrum med gode mennesker. Det er en klub, som har bygget mig op og givet mig tillid og det vil jeg altid være taknemmelig for. Men det er heller ikke nogen hemmelighed at den sidste tid ikke har været perfekt med for lidt spilletid, og derfor er jeg selvfølgelig på udkig efter mere af den slags. Vi må se hvad det ender med, men jeg er klar på at tage på et eventyr

Begge har spillet mere end 100 kampe for klubben, og det er derfor en god potion erfaring, der forlader medaljeaspiranterne efter sæsonen. Sportschef Carsten 'CV' Jensen udtrykker da også stor taknemmelighed for de to spilleres engagement i klubben.

- Det er to spillere som har tjent os fantastisk, de har levet efter klubbens værdier og har vel også selv været med til at udvikle dem og sætte dagsordenen både på og udenfor banen. Vi ønsker dem det bedste i fremtiden og sender dem afsted med de bedste anbefalinger.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.