Storbank forudser VM: Tyskland vinder - dårligt nyt for Danmark
Foto: Jamie Squire/Getty Images
VM

Storbank forudser VM: Tyskland vinder - dårligt nyt for Danmark

Ved hjælp af en computer har en schweizisk bank prøvet at forudsige, hvad der kommer til at ske til VM. De beregninger viser, at Tyskland sandsynligvis vinder over Brasilien i finalen, mens Danmark ikke engang går videre fra gruppespillet

Der er dårligt nyt til danskere med store VM-ambitioner: vi går sandsynligvis ikke videre fra gruppespillet ved den kommende VM-slutrund i Rusland.

Det er i hvert fald konklusionen fra den schweiziske storbank UBS, der har fået en computer til at beregne hver ankelt nations statistiske muligheder for VM-succes. Den viser, at Danmark kun har 26 % sandsynlighed for at gå videre fra gruppespillet som 2'er.

Til sammenligning har Peru 27,2 % sandsynlighed for at tage andenpladsen i Gruppe C. Frankring er sikker favorit til at tage førstepladsen, og derfor ser det ifølge UBS's beregninger ikke ud til, at Danmark får mere end tre kampe ved slutrunden.

Beregningerne er lavet på baggrund af den såkaldte Elo-rating, der på baggrund af statistikker vurderer holdenes styrke. UBS har derefter kørt mere end 10.000 simulationer, og er på den baggrund kommet frem til en tabel, der viser hvert enkelt VM-deltagers mulighed for alt fra at gå videre fra gruppespillet til at stå med VM-pokalen i sidste ende.

De forsvarende verdensmestre fra Tyskland er vurderet til at have hele 24 % chance for at genvinde trofæet, og de er sat til at slå Brasilien i finalen. Spanien, England og Frankrig kommer ind på de efterfølgende pladser over statistiske favoritter. Også her ligger Danmark i bunden, da de danske drenge kun er vurderet til at have 0,1 % chance for at gå hele vejen.

UBS lavede de samme beregninger forud for VM i Brasilien i 2014, og dengang havde de Brasilien som favoritter til at vinde VM på hjemmebane. Det gik som bekendt ikke som forudsagt dengang, og så kan vi jo håbe på, at forudsigelserne også denne gang tager fejl, så Eriksen, Kjær og resten af landsholdet kan gå videre fra gruppespillet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.