Video : Tipsbladet
Superliga

Jesper Hansen om Brøndby-koks: Historien spiller ind

De mange år uden mesterskaber har sat sit præg i Brøndby IF, der ser ud til at glippe triumfen i år.

Brøndby IF var godt på vej mod mesterskabet, da de førte 2-0 mod AC Horsens og således bare skulle vinde den sidste kamp mod AaB, men i stedet endte de med at spille 2-2.0

De blå-gule kan stadig vinde mesterskabet ved at vinde i morgen, men nu er de afhængig af hjælp. Således skal netop AC Horsens tage point fra FC Midtjylland, der spiller på hjemmebane.

For bare tre runder siden første Brøndby IF ellers med fem point ned til konkurrenterne, men det faktum at det sidste mesterskab kom tilbage i 2005, kan have spillet ind, mener FC Midtjyllands målmand Jesper Hansen.

- Jeg tænker lidt på, at det er 13 år siden, at Brøndby vandt guld sidst. De har måske Danmarks bedste fans, som forventer meget. Og følelserne er store. Jeg har selv Brøndby-fans i min vennekreds, og de skrev til mig i går, hvor jeg bare kunne mærke, hvor stor betydning det her har, siger Jesper Hansen til Ekstra Bladet.

- Det glemmer vi spillere en gang imellem, hvor mange følelser der er i spil. Og der er altså pres på i Brøndby. Virkelig meget pres. Og vores sejr i Brøndby fornemmer jeg har udløst en nervøsitet i gruppen. Jeg tror, historien spiller ind. De længes så meget efter det mesterskab.

Begge kampe starter i morgen klokken 18.00.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.