Video : Tipsbladet
Superliga

Officielt: Jens Martin Gammelby skifter til Brøndby

Brøndby IF har netop præsenteret Jens Martin Gammelby som ny spiller i klubben. Han har fået en femårig kontrakt.

Nu er det endeligt på plads. Jens Martin Gammelby bliver Brøndby IF-spiller fra den kommende sæson, har klubben bekræftet på sin hjemmeside. Den snart forhenværende Silkeborg IF-spiller har fået en femårig aftale.

Fra næsten sæson bliver Gammelby den nye nummer 2 i Brøndby, og han får første arbejdsdag den 13. juni, når Brøndby-truppen møder ind efter sommerferie. 

- Jens Martin Gammelby har haft en fantastisk udvikling i Silkeborg IF i de sidste par sæsoner. Han har en eksplosiv fart og er stærk offensivt, så vi har længe været interesseret i at få Jens Martin tilknyttet, siger sportsdirektør Troels Bech til brondby.com.

Det er sommerens tredje forstærkning af Brøndby-hold, efter Björn Kopplin og Mikael Uhre allerede er blevet præsenteret. Han får nogle pæne ord med på vejen af sin nye sportsdirektør.

- Hans lyst og evne til at udfordre sin direkte modspiller passer godt ind i vores spillestil, og han er kendt som en ydmyg, arbejdsom og meget ambitiøs ung mand. Både Jens Martin og vi går derfor ind i samarbejdet med store forventninger, lyder det fra Troels Bech.

Brøndby oplyser ikke, hvor meget det har kostet at købe Gammelby fri af Silkeborg, men sidstnævnte fortalte tidligere på dagen, at salget gør, at klubben forventer et overskud på året på 15 til 25 millioner kroner mod otte til 12 tidligere.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.