Vendsyssel-helt: Det er jo sindssygt
Foto: Getty Images
Superliga

Vendsyssel-helt: Det er jo sindssygt

Nicolaj Flø glæder sig over sine præstationer i de to playoffkampe mod Lyngby BK og kalder det en kæmpe oplevelse.

Vendsyssel FF spillede sig for første gang i klubbens historie i Superligaen, da de søndag eftermiddag slog Lyngby BK. I begge opgør var en af nordjydernes helt store profiler målmanden Nicolaj Flø. Og det var derfor også en stolt og lykkelig målmand, Canal 9 fangede efter kampen.

- For hver kamp vi har spillet, har det jo næsten været min karrieres største, så det er sindssygt. For tre-fire uger siden tænkte vi, at vi skulle på sommerferie, og nu er vi oppe. Det er jo sindssygt, fortalte Flø, der også indrømmer, at han måske har præsteret over emne i de to opgør:

- Det har måske været lidt over evne. Der har også været nogle heldige situationer, men det er jo fedt. Det er en stor scene, og det er her, man gerne vil spille. En kæmpe oplevelse.

- Jeg havde også på fornemmelsen, da vi spillede oppe i Hjørring, at det ville blive svært for dem at score. Det har været skønt. Sådan nogle dage har man bare, og det kunne næsten ikke times mere perfekt end de to kampe her.

I søndagens opgør stod Flø for flere vigtige redninger i slutningen af opgøret, mens han også reddede et straffespark i starten af anden halvleg.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.