Video : Tipsbladet
VM

Neymar får comeback søndag

Verdens dyreste fodboldspiller, Neymar, har ikke spillet siden februar, og søndag får han anden halvleg mod Kroatien.

Neymar nærmer sig sine første minutter tilbage på banen efter tre måneders skadespause. Det kommer til at ske, når Brasilien møder Kroatien søndag eftermiddag i en testkamp frem mod VM.

Brasiliens landstræner Tite fortalte ved holdets pressemøde, at Neymar kommer til at sidde med på bænken til kampen, men at han kommer ind.

- Neymar kommer til at starte på bænken, fordi han stadig er ved at komme sig, og han vil komme ind efter pausen, fordi vi forbereder os som et hold. Jeg ved ikke, hvem han kommer til at skifte med. Han bliver vores stjernespiller, men de andre skal også skinne, lyder det fra Tite.

Den brasilianske landstræner kunne desuden også løfte sløret for, at Roberto Firmino ligeledes kommer til at sidde på bænken fra kampens start. Derimod vil Manchester Citys Gabriel Jesus få chancen i startopstillingen.

Man kan roligt sige, at der er hård kamp om de offensive pladser for Brasilien.

Kampen mellem Brasilien og Kroatien spilles på Anfield i England klokken 16, og den bliver sendt direkte på TV3+.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.