Lørdagens rygtebørs (opdat.): Rooney skal til USA
Foto: Buda Mendes/Getty Images
Rygter

Lørdagens rygtebørs (opdat.): Rooney skal til USA

Med VM lige om hjørnet er der masser af rygter om de største spillere fra de største ligaer. Læs dem her!

Wayne Rooney fra Everton til MLS
Note:
Englænderen har været rygtet til USA længe, og nu skulle et skifte snart være på plads. DC United menes at være favoritter til Rooneys underskrift.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Mirror

Rui Patricio fra Sporting Lissabon til Wolverhampton
Note: 
Den portugisiske landsholdskeeper har ophævet sin kontrakt med den Sporting Lissabon og er nu tæt på et skifte til Wolverhampton.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Express & Star

Neymar fra Paris Saint-Germain til Real Madrid
Note:
Real Madrid er nu ved at forberede det bud, der skal få Paris Saint-Germain til at slippe deres ubetinget største stjerne. Hele 307 millioner pund, eller cirka 2,6 milliarder kroner, skal buddet lyde på. Dermed står franskmændene til at tjene en lille milliard efter at have købt Neymar i FC Barcelona for snart et år siden.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Nabil Fekir fa Lyon til Liverpool
Note:
Der er skabt tvivl om en ellers stensikker handel, da Liverpool angiveligt har tøvet med at lave kontrakten efter den 24-årige offensivspillers lægetjek. OPDATERING: Skiftet synes nu meget usandsynligt, efter at Lyon lørdag aften meldte ud, at forhandlingerne er brudt sammen.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Telegraph

Ander Herrera fra Manchester United til Athletic Bilbao
Note:
28-årige Ander Herrera skiftede i 2014 fra Athletic Bilbao til Manchester United, og nu drømmer den spanske klub om at hente ham tilbage igen, hvor de vil gøre ham til klubbens bedst betalte spiller i forsøget på at lokke ham væk fra Old Trafford.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: AS via Manchester Evening News

Xherdan Shaqiri fra Stoke til Liverpool
Note:
Efter Stokes nedrykning har Liverpool været den varmeste bejler til den schweiziske kreatør, der ikke vil spille i Championship. Og nu fortæller Stokes træner Gary Rowett, at Shaqiri er fri til at skifte, hvis de to klubber kan blive enige om en pris.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Daily Star

Antonio Conte fra Chelsea til Real Madrid
Note:
Efter Zinedine Zidanes overraskende afgang fra Real Madrid er mange store trænere blevet nævnt som hans afløser, og nu meldes den nuværende Chelsea-træner Antonio Conte som værende den, der toppe kongeklubbens ønskeliste.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Express

Stuart Armstrong fra Celtic til Crystal Palace
Note:
Den skotske midtbanespiller har kontraktudløb, og det vil Crystal Palace udnytte til at hente 26-årige Armstron til Premier League.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Daily Express