Video : Tipsbladet
Premier League

Legende fra Sverige er Arsenals nye U23-træner

I lidt over et år nåede Freddie Ljungberg at være assistent i VfL Wolfsburg, men nu vender han tilbage til Arsenal.

216 kampe, 46 mål.

Arsenals tidligere profil, Freddie Ljungberg, spillede bestemt en stor rolle for Premier League-mandskabet i sin tid som professionel fodboldspiller.

To mesterskaber, tre FA-Cup-titler og en kåring som den bedste Premier League-spiller i sæsonen 2001/2002 nåede han da også at opleve. Nu vender svenske Freddie Ljungberg tilbage til Arsenal. Denne gang som træner for U23-holdet.

Det er dog kun lidt over et år siden, den 41-årige svensker var i klubben. Dengang trænede han U15-holdet og var assistent for U19-holdet men måtte forlade klubben til fordel for Wolfsburg, hvor han blev Andries Jonkers højre hånd.

Akademi-træner Per Mertesacker er dog glad for at se det kendte ansigt igen.

- Det er fantastisk at have Freddie tilbage i klubben. Han kommer med en enorm fodbold-erfaring og et meget højt niveau af entusiasme, energi og opmuntring til vores unge professionelle spillere, siger Per Mertesacker til Arsenals hjemmeside.

Freddie Ljungberg tiltræder som U23-træner i juli.