Spilforslag til VM: Costa Rica kommer ned med nakken
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til VM: Costa Rica kommer ned med nakken

Costa Rica var den positive overraskelse ved VM 2014 - sådan bliver det ikke denne gang.

Søndag kl. 13.59
Costa Ricas placering i Gruppe E
Sidsteplads
1,72 @ Betfair

Costa Rica kronede flere svage indsatser ved at tabe 1-4 til Belgien i holdets sidste venskabskamp før VM-slutrunden, som næppe byder på en gentagelse af 2014. Dengang vandt holdet Gruppe D foran Uruguay, mens Costa Rica i år er havnet i lidt af en skrækgruppe mod Serbien og Schweiz som modstandere foruden VM-favoritterne fra Brasilien.

Oversat til FIFA-sprog skal Costa Rica op imod verdensranglistens nummer 2 (Brasilien) og dernæst nummer 6 (Schweiz), når den første kamp mod Serbien er overstået. Og selv om Serbien faktisk ligger 11 pladser bag Costa Rica på netop verdensranglisten, ligger styrkeforholdet mellem de to hold lige nu i favør af Serbien.

Costa Rica har nærmest ikke budt ind med noget offensivt i holdets kampe op til VM, mens Keylor Navas i målet altså ikke kan redde holdet alene på sit cv. Det ligner en hård omgang i Gruppe E for Costa Rica, som i mine øjne er klar favorit til at tage sidstepladsen.

Det er i øvrigt muligt at løfte oddset til 2,09 ved at kombinere spil på, at Costa Rica får 0 eller 1 point i gruppespillet. Det giver odds 5,00 og 3,60, som henholdsvis 42 og 58 procent af indsatsen så skal sættes på.