Dolberg: Man skal være skuffet hvis ikke man kommer på banen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
VM

Dolberg: Man skal være skuffet hvis ikke man kommer på banen

Det er ikke blevet til spilletid for Kasper Dolberg ved VM endnu, og fortæller nu, at han var skuffet over, at han ikke kom ind mod Australien.

Den danske landstræner Åge Hareide har ved denne slutrunden holdt fast i den samme startopstilling i de to første kampen, pånær Lasse Schöne, der har erstattet skadede William Kvist.

Længere fremme er der dermed ikke blevet til minutter til Kasper Dolberg, og for hans vedkommende måtte han se sig forbigået mod Australien, hvor Hareide valgte Cornelius i stedet for ham. Ajax-spilleren tager det dog ligeså rolig som normalt, og slår fast, at han afventer, hvad der kommer til at ske i kampen mod Frankrig. 

Det fortæller han i et interview med B.T.

- Jeg synes, at man skal være skuffet, hvis man ikke kommer ind. Men altså, så er det heller ikke værre. Jeg synes ikke, at jeg fortjener det mere end Corner (Andreas Cornelius red.), men nu blev det Corner i stedet for mig, der kom ind, og det må jeg bare finde mig i, siger han og fortsætter:

- Åge syntes, det var det, der var brug for i kampen i stedet for mig. Selvfølgelig ville jeg gerne være blevet skiftet ind, men det er der ikke noget at gøre ved. Vi må se, hvad der sker i næste kamp, lyder det fra Kasper Dolberg.

Kampen mellem Danmark og Frankrig spilles tirsdag klokken 16, og samtidig spilles den anden kamp i gruppen mellem Australien og Peru.