Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-profil: Brøndby har mere at tabe end vi har

Randers FC-backen Erik Marxen håber, at holdet kan ride videre på den positive bølge fra forårets afslutning.

Det var en hård sæson, men det endte lykkeligt for Randers FC i foråret, hvor overlevelsen i Superligaen kom i hus efter nervepirrende playoff-kampe. Nu venter en ny strabadserende sæson for kronjyderne, der mandag tager imod Brøndby i premierekampen mandag aften. 

Der er ingen tvivl om, at Brøndby er favorit i kampen, men Randers-backen Erik Marxen ser gode muligheder for, at Randers kan overraske. 

- Det er altid spædende at se, hvor vi står efter en pause og med lidt udskiftning i truppen. Jeg tror, at Brøndby har det på samme måde, så på den måde er der ikke noget, som er givet på forhånd. De har mulighed for at overraske, og det har vi også. Vi har nok større mulighed for at overraske, end de har, og det skal vi tage med. De har mere at tabe, end vi har, og så håber jeg, at vi kommer ud og rider videre på den positive bølge, som vi sluttede af på i foråret, siger Erik Marxen til amtsavisen.dk

Kampen mellem Randers FC og Brøndby fløjtes i gang mandag klokken 20.15.