FCK-emne meldes klar for Malmö
Foto: Getty Images
Generelle

FCK-emne meldes klar for Malmö

Amerikansk kantspiller skifter angiveligt til Malmö FF.

I maj rapporterede det svenske medie Expressen, at FC København havde et godt øje til den amerikanske kantspiller Romain Gall fra svenske GIF Sundsvall.

På daværende tidspunkt bekræftede spillerens agent også overfor avisen, at der var både svensk og udenlandsk interesse.

Men det ser ikke ud til, at vi kommer til at se 23-årige Gall i den danske Superliga foreløbig. Han bliver efter sigende i Allsvenskan i Sverige, hvor han skifter til Malmö FF.

Det meddeler Expressen.

Ifølge mediet betaler Malmö FF i omegnen af 3,6 millioner danske kroner for Gall, der onsdag skal gennemgå det obligatoriske lægetjek i klubben.

Gall kom til GIF Sundsvall i januar 2017 fra svenske Nyköping, der spiller i den tredje bedste række. I denne sæson har Gall vist storform, hvor han har scoret syv mål og lagt op til fire i 12 kampe.