Video : Tipsbladet
Serie A

HSV-spiller tæt på Italien efter nedrykning

Hamburger SV-spilleren er inden længe fortid i Hamburger SV, og nu ser det ud til, at svenskeren vælger Italien over Portugal og Sporting Lissabon.

En nedrykning koster næsten altid profiler, og det gør den også i den tyske traditionsklub Hamburger SV. Her ser det nu ud til, at endnu et stort navn er på vej væk fra den nykårede 2. Bundesliga-klub.

Albin Ekdal er nemlig efter alt at dømme fortid, og længe er meldingerne gået på, at Ekdal har været på vej til Portugal og Sporting Lissabon. Meldinger der dog nu har fået en anden lyd.

Den svenske landsholdsspiller har nemlig fået et tilbud fra italienske Cagliari, som han optrådte for frem til 2015, hvor turen gik til Hamburger SV.

Ifølge italienske La Nouva Sardegna er Ekdal mere lun på Cagliari frem for Sporting, da udsigten til spilletid er bedre i Italien.

Cagliari har angiveligt budt et sted mellem 15 og 20 millioner kroner for Albin Ekdal.