Ny portugisisk landsholdsspiller nærmer sig Premier League-oprykker
Foto: Getty Images
Rygter

Ny portugisisk landsholdsspiller nærmer sig Premier League-oprykker

30-årige Joao Moutinho er på vej væk fra Monaco, og han nærmer sig et skifte til Wolverhampton Wanderers.

Wolves er tilbage i Premier League, og den engelske klub er i gang med en stor oprustning forud for den kommende sæson.

Indtil videre har klubben hentet spillere som Diego Jota i Atlético Madrid, Raul Jiménez i Benfica og den portugisiske landsholdsmålmand, Rui Patricio, på en fri transfer. Der er dog ikke lukket på transferfronten.

Klubben har angiveligt forhandlet en pris for Joao Moutinho på plads med Monaco, og ifølge the Guardian betaler Wolves omtrent 42 millioner kroner for den portugisiske landsholdsspiller.

Joao Mourinho, der var med til at vinde EM i 2016, er udset til at blive Ruben Neves’ makker på den centrale midtbane hos Wolves i den kommende sæson, hvor klubben lader til at have større ambitioner end blot overlevelse i Premier League.

Hvis Joao Moutinho skifter til Wolves, vil han blive den syvende spiller med portugisisk blod i årene hos den engelske klub.