Zlatan kunne være basketstjerne: Jeg kunne nemt spille med LeBron
Foto: Getty Images
Generelle

Zlatan kunne være basketstjerne: Jeg kunne nemt spille med LeBron

Zlatan Ibrahimovic fortæller, at han er fænomenal til al slags sport, og at han sagtens kunne spille med en basketstjerne som LeBron James.

Zlatan Ibrahimovic har aldrig været bange for at komme med sjove eller opsigtsvækkende udtalelser, og det er bestemt ikke noget, som han har skruet ned for efter skiftet til MLS-klubben LA Galaxy.

Det seneste handler om, at han sagtens kan spille basketball med verdensstjernen LeBron James. Det skete i et interview i ESPN-programmet Pardon the Interruption.

- Jeg har spillet en masse forskellige sportsgrene. Alt der har med en bold at gøre er jeg fænomenal til, så hvis jeg havde spillet basketball, så kunne jeg spille med en som LeBron uden problemer, siger Zlatan.

Han glæder sig desuden også over, at LeBron James i den kommende sæson også kommer til Los Angeles, så Zlatan kan komme til at se ham.

- Jeg regner meget med, at jeg skal se ham spille. Jeg ved ikke om, han er interesseret i fodbold, selvom det er større end basket - med al respekt for basketball, lyder det fra Ibrahimovic.

Endvidere peger han på, at trods sin store størrelse, så er Zlatan selv og LeBron er som små ninjaer på banen i hver deres sportsgren.