Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid jagter Kovacic-erstatning: Thiago er et emne

Det spanske avis AS erfarer, at Real Madrid er meget interesserede i at hente den tidligere FC Barcelona-spiller ind som erstatning for Mateo Kovacic.

Det synes at være et spørgsmål om tid, før at kroatiske Mateo Kovacic forlader Real Madrid.

Den 24-årige midtbanespiller skulle angiveligt være tæt på et lejeaftale med Chelsea, efter at han tidligere på sommeren gjorde det klar, at han ønskede en mere fremtræden rolle, hvis han skulle blive hos Los Blancos. 

Kovacic' formentlige afgang har fået Real Madrid til at spekulere i erstatninger på midten, og her skulle den tidligere FC Barcelona-spiller, Thiago Alcântara, som Julen Lopetegui er blevet stor fan af siden samarbejdet på det spanske landshold, være et seriøst emne, skriver spanske AS. 

Thiago, der har spillet i tyske Bayern München siden skiftet fra Barcelona i 2013, forlængede sidste år sin kontrakt med den tyske storklub til 2021, men skulle savne Spanien og være klar til at vende tilbage. Ligeledes er Bayern München angiveligt parate til at lade spanieren gå billigere end den oprindelige salgspris på 60 millioner euro, da det kan være med til at holde Real Madrid væk fra James Rodriguez, hvis lejeaftale med Bayern i så fald vil kunne blive permanent. 

Real Madrid skulle dog ifølge AS også holde øje med Juventus' Miralem Pjanic, men kongeklubben har efter sigende ikke store forhåbninger om at kunne lokke bosnieren væk fra Serie A. 

Thiago nåede at spille 100 kampe for FC Barcelonas førstehold.