Lørdagens rygtebørs: PSG vil hente midtbanespiller i Juventus
Foto: Getty Images
Rygter

Lørdagens rygtebørs: PSG vil hente midtbanespiller i Juventus

Vi har samlet lørdagens bedste transferrygter fra det store udland.

Olivier Ntcham fra Celtic til Porto
Note:
Den 22-årige franskmand har gjort sig særdeles interessant for Porto, og den portugisiske storklub har afgivet et bud på mere end 100 millioner kroner, men Celtic har afvist buddet.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Goal

Mariano Diaz fra Lyon til Real Madrid
Note:
Fra 2012 til 2017 var Mariano Diaz på kontrakt i Real Madrid uden for alvor at få chancen. Nu har angriberen tilbragt et år i Lyon og gjort det glimrende, og det får nu Real Madrid til at overveje at købe angriberen tilbage.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Marca

Jason Denayer fra Manchester City til Lyon
Note:
Fredag aften ankom den belgiske midterforsvarer til den franske klub for at gennemføre sit lægetjek inden et permanent skifte, hvor han skal være med til at forstærke forsvaret hos Ligue 1-klubben.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: L’Equipe

Benjamin Pavard fra Stuttgart til Bayern München
Note:
Bayern München er interesseret i franskmanden, men han får ikke umiddelbart lov til at skifte for Stuttgart. Også Tottenham er interesseret i ham.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Goal.com

Filipe Luis fra Atletico Madrid til PSG
Note:
Filipe Luis er desperat for et skifte til PSG, og han vil gerne have, at Atletico Madrid accepterer et bud på ham.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Marca

Sami Khedira fra Juventus til PSG
Note:
Det ser ikke ud til, at PSG kan hente N’Golo Kanté i Chelsea, så derfor er Khedira en plan B.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Le10Sport