Video : Tipsbladet
Superliga

Skuffe Stage: Fik ikke det, vi skulle have haft

Jens Stage mener, at AGF kunne have taget de tre point mod FC København, men de leverede en god præstation.

AGF-spillerne måtte gå nedslåede fra banen efter fuld spilletid mod FC København. Undervejs så det ellers lovende ud for aarhusianerne, der kom foran 1-0 i første halvleg, men i overtiden af anden halvleg udlignende Viktor Fischer.

Målscorer Jens Stage mener ellers, at AGF havde fortjent de tre point efter den præstation, de levere. Og han troede også til sidst på, at de kunne have forsvaret den hjem.

- Lige nu er jeg jævnt skuffet over, at vi ikke giver vores fans det, de var kommet efter. Jeg synes dog, vi leverer en rigtig flot indsats og byder FCK op til dans. Det var en fed fodboldkamp. Jeg er stolt over kampen, men meget skuffet over, at vi ikke får det, vi skulle have haft, siger Jens Stage til tipsbladet.dk.

- Jeg synes, det var en fantastisk kamp. Det havde ikke været tyveri, hvis vi havde taget de tre point. Jeg havde på fornemmelsen, at vi kunne have holdt den hjem, for jeg har set, hvordan vi forsvarer i luften. Vi fik dog ikke helt dækket andenbolden til sidst.

AGF er med 1-1 stadig ubesejret i Superligaen efter de første seks runder.