Video : Tipsbladet
Premier League

Hattrick-helt: Aguero nærmer sig Alan Shearers rekord

Sergio Aguero kom med sit hattrick søndag et skridt nærmere Alan Shearers Premier League-rekord.

Sergio Aguero scorede søndag sit niende hattrick i Premier League efter 6-1 sejren over Huddersfield, og fortsætter argentinerens evne til at hamre tre mål ind på stribe, ender han snart med at overgå  legendariske Alan Shearers rekord.

Efter gårsdagens hattrick har Manchester City-angriberen nu lavet ét hattrick mere end Harry Kane og rykker op på en delt andenplads sammen med Robbie Fowler -  med to færre end Alan Shearer, der nåede at lave 11 hattricks på sine 441 Premier League-kampe.

Til sammenligning har Aguero kun brugt 208 kampe på blive hattrick-helt ni gange - svarende til ét hattrick per 23.1 kamp.

Derfor kræver det ikke matematisk geni at udregne, hvordan Aguero allerede denne sæson kan komme tæt på at tangere eller overgå Shearer, som uden tvivl må betegnes som én af Premier Leagues allerstørste angribere gennem tiden.

Faktisk har Aguero med søndagens hattrick lavet fire af slagsen i de forgange 11 måneder,  hvoraf tre blev lavet på blot ni kampe. Formår City-angriberen at holde den målform, bliver det altså allerede i denne sæson, at han kan krones som Premier Leagues ultimative hattrick-helt.