Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Esbjerg har forsøgt at leje FCK-kant

FC Københavns Carlo Holse har været ønsket i Esbjerg fB, men Ståle Solbakken har takket nej til lejetilbuddet.

Torsdag aften sikrede FC København sig en plads i Europa League-gruppespillet, og med seks nye kampe på programmet har FCK brug for en trup af en vis bredde.

Derfor har klubben ifølge JydskeVestkysten valgt at takke nej til et tilbud fra Esbjerg fB, der ellers havde rettet interessen mod en af FCK's unge spillere.

Oprykkerklubben har forsøgt at leje den unge kantspiller Carlo Holse i FCK, men det tilbud blev altså afvist.

Udover Carlo Holse har klubben kigget på anden dansk kantspiller, nemlig Lucas Jensen fra Vendsyssel, og de forhandlinger er stadig i gang, fortæller den normalt velorienterede avis.

Esbjerg fB jagter et par tilføjelser i dette transfervindue, og træner John Lammers ser ud til at komme tættere på noget, efterhånden som timerne går på sidstedagen af transfervinduet.