Video : Tipsbladet
Champions League

Tottenham uden fire profiler til Inter-brag

Hugo Lloris, Dele Alli, Toby Alderweireld og Kieran Trippier er ikke med, når Tottenham møder Inter i Champions League.

Når Tottenham indleder Champions League-sæsonen på udebane mod Inter tirsdag, bliver det uden fire af klubbens store profiler.

Dele Alli og Hugo Lloris er nemlig skadede, hvorfor de er dømt ude af opgøret, skriver Sky Sports. Alli har en forstrækning, mens Lloris døjer med en lårskade.

De missede også Premier League-kampen mod Liverpool i weekenden, hvor Tottenham tabte 2-1.

Foruden Alli og Lloris ser cheftræner Mauricio Pochettino også bort fra forsvarsspilleren Toby Alderweireld og backprofilen Kieran Trippier, der ikke er rejst med holdet til Italien. De spillede begge fuld tid mod Liverpool. 

Tottenhams opgør mod Inter sparkes i gang klokken 18.55, ligesom opgøret mellem Gruppe B’s øvrige hold, FC Barcelona og PSV Eindhoven, gør.