Video : Tipsbladet
Superliga

Vendsyssel må undvære topscorer mod Randers

Topscoreren fra sidste sæson i Vendsyssel FF, Emmanuel Ogude, er blevet skadet i lysken og kommer derfor ikke i aktion mod Randers FC.

Emmanuel Ogude scorede 10 mål i 26 kampe i den danske 1. division i sidste sæson, men i Superligaen er det kun blevet til en enkelt scoring for den nigerianske angriber. 

Den 24-angriber har haft svært ved at finde ind i den rette form, og i den seneste runde mod Hobro sad Ogude over med en lyskeskade, som han havde pådraget sig til træning.

Og den selvsamme skade holder ham også ude mod Randers, fortæller han selv:

- Jeg blev skadet til træning mandagen efter landsholdspausen, men det lader ikke til at være noget seriøst. Det er bare vigtigt, at jeg er påpasselig og ikke fremskynder noget, siger Ogude til Nordjyske.

Emmanuel Ogudes ene sæsonmål faldt i syvende spillerunde, da han scorede på straffespark mod Brøndby IF.