Video : Tipsbladet
Superliga

Thomasen vil score det afgørende mål

Jens Jakob Thomasen håber på igen at kunne afgøre kampen mod AC Horsens til OB’s fordel.

Sidste år så OB mod AC Horsens længe ud til at blive uafgjort, men et fænomenalt langskud fra indskiftede Jens Jakob Thomasen sikrede fynboerne en sen sejr på 1-0.

Nu tørner de to hold igen sammen i Odense, og her spår Thomasen et opgør, der kan komme til at følge samme opskrift. En kontrolleret kamp uden mange chancer kan blive scenarier, men han håber på igen at kunne afgøre kampen til OB’s fordel, hvis han får spilletid.

- Det bliver en kamp, der kan minde lidt om seneste møde på Nature Energy Park mod Horsens, hvor der ikke bliver givet store chancer i begge ender. Vi ved, at Horsens er et hold, der er gode til at stå kompakt og de er dygtige til omstillinger, derfor får vi svært ved at komme frem til chancer i deres felt.

- Vi skal forsøge at spille vores spil, og det vil vi godt kunne straffe Horsens på. Det er selvfølgelig op til mig selv, hvis jeg kommer på banen, om jeg kan komme frem til en skudmulighed, men jeg vil gøre, hvad jeg kan for at score det afgørende mål, hvis der er brug for det, fortæller Jens Jakob Thomasen til ob.dk.

Jens Jakob Thomasen er i øjeblikket på vej tilbage fra en skade og har blandt andet spillet lidt for reserveholdet.