Tirsdagens rygtebørs (opdat.): Juventus vil genforene Ronaldo og Di María
Foto: Thananuwat Srirasant/Getty Images
Rygter

Tirsdagens rygtebørs (opdat.): Juventus vil genforene Ronaldo og Di María

Tipsbladet.dk giver dig tirsdagens bedste rygter fra international fodbold.

Alex Sandro fra Juventus til Paris Saint-Germain
Note:
Den franske storklub har rettet sigtekornet mod juventus' brasilianske back, der også tidligere har tiltrukket sig interesser fra Manchester United. 
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Le10 Sport

Ángel Di María fra Paris Saint-Germain til Juventus
Note:
Om det skal være hævn for franskmændendes interesse i Alex Sandro skal være usagt, men i hvert fald kigger Juventus også den modsatte vej. De skal eftersigende være klar på at genforene Ángel Di María og Cristiano Ronaldo, der kender hinanden fra deres fælles tid i Real Madrid.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Le10 Sport

Antonio Conte til AS Roma
Note:
 AS Roma er kommet langsomt fra start i Serie A, og nu tiltager rygterne om et trænerskifte. Eusebio de Francesco skulle angiveligt være under pres, og derfor kigger Roma på muligheden for at tilknytte den italienske træner Antionio Conte, der går ledig efter sit brud med Chelsea i sommer.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: La Stampa

Ismaila Sarr fra Rennes til Arsenal eller Inter Milan
Note: Der løber et stort senegalesisk talent rundt i den franske liga, nemlig 20-årige Ismaila Sarr. Den kreative offensivspiller skulle nu angiveligt være på både Arsenals og Inter Milans radar hen i mod vinterens transfervindue.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mirror

Lukas Klostermann fra RB Leipzig til Bayern München
Note: Lukas Klostermann styrer RB Leipzigs forsvar med hård hånd, men noget tyder på, at han kunne være på vej væk. Bayern har tidligere købt profiler i Bundeligaen med stor succes, og de skulle nu angiveligt have kastet kærligheden på 22-årige Klostermann.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Mediaset

Odisseas Vlachodimos fra Benfica til Arsenal, Manchester United eller Liverpool
Note: I portugisiske Benfica vogter den 24-årige keeper Odisseas Vlachodimos målet, og den tyske keeper er efter sigende en eftertragtet herre. Flere store engelske klubber skulle angiveligt have sendt talentspejdere afsted for at kigge på målmanden, og Record melder at hele 18 scouts sad på tribunen for at kigge på målmanden ved sidste kamp.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Record Portugal