Onsdagens rygtebørs (opdat.): Bayern München har fundet den nye Ribery
Foto: Getty Images
Rygter

Onsdagens rygtebørs (opdat.): Bayern München har fundet den nye Ribery

Tipsbladet.dk giver dig her onsdagens bedste rygter fra international fodbold.

Nabil Fekir fra Lyon til Real Madrid
Note: 
Den franske verdensmester var i sommer rygtet heftigt til Liverpool. Det skifte gik dog aldrig i gennem, og siden da har Fekir haft en forrygende sæsonstart i Lyon. Det skulle angiveligt have fået Real Madrid til vise interesse, da de stadig mangler en offensiv erstatning for Cristiano Ronaldo.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Hirving Lozano fra PSV Eindhoven til Barcelona eller Real Madrid
Note: Rygterne om det mexicanske stortalent Hirving Lozano har været mange siden sommerens VM-slutrunde. Nu har de helt store klubber angiveligt meldt sig på banen, da både Barcelona og Real Madrid skulle være ude efter mexicaneren.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Don Balon

Davy Pröpper fra Brighton til Sevilla
Note: Et af de mere kreative indslag på det hårdarbejdende Brighton-mandskab er hollandske Davy Pröpper. Det har de angiveligt fået øje på i Spanien, hvor Sevilla skulle være interesseret i den hollandske midtbanemand.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Bakary Sako til West Bromwich Albion
Note: Bakary Sako var med flere mål en vigtig faktor i Crystal Palaces redningsmission i sidste sæson. Sako afslog dog et tilbud om kontraktforlængelse, og derfor kan han nu hentes kvit og frit, eftersom han står uden klub. Det skulle WBA angiveligt være interesseret i som et led i deres mission om tilbagevenden til Premier League.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Sky Sports

Florian Thauvin fra Marseille til Bayern München
Note: Bayern München vil erstatte Franck Ribery med en anden franskmand. Marseille-fløjspilleren skulle være den idelle erstatning for Ribery, og selvom Thauvin stadig har tre år tilbage af sin kontrakt, vil Bayern forsøge at hente ham.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Calciomercato

Frenkie De Jong fra Ajax til Barcelona
Note: Barcelona føler sig overbevist om, at de står forrest i køen i kampen om Ajax' Frenkie De Jong, der er et af de største talenter i hollandsk fodbold. Den 21-årige midtbanespiller jagtes også af Manchester United, Manchester City, Real Madrid og PSG.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Mundo Deportivo

Gary Cahill fra Chelsea til Sheffield Wednesday
Note: Gary Cahill er utilfreds med den manglende spilletid under den nye manager, Maurizio Sarri. Derfor kigger han efter muligheder, hvis situationen i Chelsea ikke ændrer sig. Championship-klubben Sheffield Wednesday skulle være klar med et bud til januar, og Aston Villa skulle også være meget interesseret. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Sun