UEFA har dommen klar: EM 2024 skal spilles i Tyskland
Foto: Getty Images
EM

UEFA har dommen klar: EM 2024 skal spilles i Tyskland

Torsdag eftermiddag offentliggjorde UEFA, at EM om seks år skal spilles i Tyskland. Landet vandt rettigheden foran Tyrkiet.

Der er under to år til den næste EM-slutrunde, som for første gang bliver afviklet i en række lande rundt om i Europa. Det sker for at markere turneringens 50 års jubilæum.

Den næste udgave, den i 2024, vender dog tilbage til sit normale format med én vært. Den vært bliver Tyskland, hvilket UEFA netop har besluttet og annonceret torsdag eftermiddag.

Tyskland vandt afstemningen foran Tyrkiet, der var den eneste anden nation til at byde ind på værtsskabet. Det var UEFA's eksekutivkomité, der tog beslutningen, efter de to kandidater indgav deres officielle bud i april måned.

Tyskland (eller Vesttyskland, som det var dengang) har én gang før afholdt EM i fodbold, hvilket var i 1988, hvor nabolandet Holland vandt, samt VM i 1974 og 2006. Tyrkiet har til gengæld aldrig afholdt en af de store fodboldslutrunder, men til gengæld en række U-slutrunder.

Med tildelingen af værtsskabet står det samtidig klar, at EM skal spilles i følgende byer: Berlin, München, Dortmund, Gelsenkirchen, Stuttgart, Hamborg, Düsseldorf, Køln, Leipzig og Frankfurt.