Video : Tipsbladet
Landshold

Irland må undvære anføreren mod Danmark

Seamus Coleman sidder fortsat ude med en fodskade og kommer dermed ikke med, når Irland tager imod Danmark i næste uge. Det er ni andre Premier League-spillere til gengæld.

Da Danmark spillede sig til VM ved at slå Irland 1-5 i Dublin for 11 måneder siden, var Seamus Coleman ikke med, da han genoptrænede efter et brækket ben. Når de to landshold mødes igen i næste uge, bliver det endnu engang uden den irske anfører.

Coleman har de seneste uger døjet med en fodskade, og den bliver han ikke kvit i tide. Derfor er han ikke en del af den trup, som landstræner Martin O'Neill har udtaget, hvilket Jonathan Walters og Stephen Ward heller ikke er.

Til gengæld er ni af de 32 spillere i bruttotruppen på kontrakt i Premier League, herunder Harry Arter og Shane Long, der er tilbage i truppen, efter de ikke var med i september måneds landskampe.

Truppen, der blandt andet møder Danmark i Dublin den 13. oktober, ser ud som følger.

Målmænd:
Darren Randolph (Middlesbrough), Colin Doyle (Hearts), Sean McDermott (Kristiansund BK)

Forsvarsspillere:
Cyrus Christie (Fulham), Matt Doherty (Wolverhampton Wanderers), Shane Duffy (Brighton & Hove Albion), Richard Keogh (Derby County), Ciaran Clark (Newcastle United), Kevin Long (Burnley), John Egan, Enda Stevens (Sheffield United), Darragh Lenihan, Derrick Williams (Blackburn Rovers), Greg Cunningham (Cardiff City)

Midtbanespillere:
Alan Judge (Brentford), Jeff Hendrick (Burnley), Conor Hourihane (Aston Villa), Alan Browne (Preston North End), Shaun Williams (Millwall), David Meyler (Reading), Harry Arter (Cardiff City), Daryl Horgan (Hibernian), Callum O'Dowda (Bristol City), James McClean (Stoke City), Richie Towell (Rotherham United)

Forwards:
Shane Long (Southampton), Graham Burke, Callum Robinson, Sean Maguire (alle tre Preston North End), Aiden O'Brien (Millwall), Scott Hogan (Aston Villa), Ronan Curtis (Portsmouth)