Video : Tipsbladet
Superliga

Peter Ankersen: Den skal have fuld smadder

FC København skal tilbage på rette spor i weekenden med en sejr, fastslår Peter Ankersen.

I sidste uge tabte FC København yderst overraskende til Vendsyssel FF, efter de endda havde været foran, og den plet skal fjernes inden landsholdspausen til opgøret mod Randers FC søndag.

I hvert fald vil Peter Ankersen gå benhårdt efter at sikre de tre point, for han mener ikke, det er godt nok kun at præstere i de store kampe som med gårsdagens sejr mod Bordeaux.

- Den skal have fuld smadder, og vi skal ind og dominere fra start til slut. Forhåbentlig har vi masser af fans i ryggen, som kan hjælpe os frem, ligesom vi har haft på det seneste i Telia Parken. Og så gælder det for alle mand om at være 100 procent klar både fysisk og ikke mindst mentalt.

- Det holder ikke i længden, at vi kun kan præstere i de store kampe. Vores førsteprioritet er Superligaen, og det er der, det gælder om at få tre point hver gang, siger Peter Ankersen til fck.dk.

Peter Ankersen er udtaget til landsholdet i den kommende landsholdspause.