Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho gik amok da Chelsea udlignede i overtiden mod United

Det stak af for Mourinho, da Chelsea fik udlignet til 2-2 dybt i overtiden mod United. Sikkerhedspersonalet var nødt til at holde ham tilbage.

Manchester United har allerede nu været igennem en rutsjebanetur i denne sæson, hvor det virkelig er gået op og ned. Det har også nedført, at klubbens portugisiske manager José Mourinho har været udsat for fyringsrygter. Han fik også masser af fokus denne kamp.

I spillerunden før landsholdspausen var United i kamp mod Newcastle, hvor man vendte et truende nederlag fra 0-2 til en 3-2-sejr, og i den første runde efter landskampene, og denne gang var de tæt på at tage en ny comeback-sejr, da de mødte Chelsea på Stamford Bridge.

Her var det en kamp, hvor Chelsea særligt i frste halvleg viste, hvorfor de ligger øverst i rækken. Her blev det også til en 1-0-scoring fra Antonio Rüdiger efter en dødbold efter 21 minutters spil, og så lignede det ellers, at Chelsea ville køre videre.

Men efter pausen viste United-holdet kølig kynisme, da Martial først udnyttede kaos i Chelsea-feltet ti minutter inde i anden halvleg og klaskede bolden i mål til 1-1. Den franske offensivspiller var derefter langt fra færdig med at spille en stor rolle.

Med lidt mere end et kvarter tilbage af kampen kom han nemlig i fokus igen. Denne gang med et mål, hvor han curlede bolden ind til 2-1, som udløste stor jubel blandt de medrejsende United-fans, der måske ikke havde regnet med, at det ville udvikle sig sådan, da man gik til pause.

Chelsea skruede derefter op for tempoet, og i sjette og sidste overtidsminut var det Barkley, der kunne smække bolden over stregen til 2-2, som fik Mourinho til at miste besiddelsen helt nede omkring spillertunnellen og skulle holdes tilbage af sikkerhedspersonalet. Mourinho fik dog lov til at blive på trænerbænken kampen ud.

Sejren betyder, at United nu er på syvendepladsen i Premier League, inden de øvrige hold skal spille. Chelsea er fortsat på en delt førsteplads, men det kan nemt ændre sig, når resten af topholdene skal spille.