Video : Tipsbladet
La Liga

Real Madrid fyrer Lopetegui efter katastrofal sæsonstart

Real Madrid har smidt cheftræner Julen Lopetegui på porten dagen efter 5-1-nederlaget til FC Barcelona.

Spekulationerne kan få sin afslutning. Julen Lopetegui er blevet fyret i Real Madrid.

Dagen efter det ydmygende 5-1-nederlag i El Clasico har Florentino Perez og taget beslutningen og skilt sig af med Lopetegui. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Santiago Solari, der har været træner for Real Madrids andethold siden 2016 og været ungdomstræner fra 2013 til 2016, er midlertidig cheftræner.

Lopetegui efterlader Los Blancos på niendepladsen i La Liga med blot 14 point efter ti kampe og ni point op til Barcelona på førstepladsen. 

I spanierens korte tid i spidsen for kongeklubben havde Real en periode på fire kampe i træk uden mål, hvoraf tre af kampene blev tabt. Lopetegui blev præsenteret som cheftræner for Real Madrid, da han stadig træner for Spaniens A-landshold. Det skete under to dage før Spaniens første kamp VM-kamp denne sommer, hvilket fik det spanske fodboldforbund til at opsige hans kontrakt.

Nu er Julen Lopetegui blevet fyret af både det spanske fodboldforbund og Real Madrid på under et halvt år.