Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle Solbakken retter hård kritik mod Sviatchenko

FCK-manageren er lodret uenig med FCM-profilens udtalelser om Robert Skov.

Ståle Solbakken er langt fra enig med Erik Sviatchenko i, at Robert Skov mangler respekt og manerer. Den unge FCK-profil er nemlig på ingen måde et skidt karl, mener hans manager.

-  Jeg synes, at det er noget forbandet vrøvl at stå at sige. Hvis der er én i dansk fodbold, som ikke mangler respekt for nogen eller noget, så er det Robert Skov, siger Ståle Solbakken ifølge Ritzau.

FCK-manageren påpeger desuden, at det muligvis er misundelse, der lægger til grund for Sviatchenkos "idiotudtalelse", som han kalder det.

Sviatchenko udtalte efter torsdagens pokalkamp, at Skov manglede manerer og hentydede til en situation kort før slutfløjt, hvor de to spillere kom op at toppes efter en hård duel.