Video : Tipsbladet
Superliga

Kirkevold efter comeback: Vil ikke risikere noget

Pål Alexander Kirkevold scorede tirsdag aften mod OB i sit comeback. Det glæder selvfølgelig den norske angriber, der ikke vil presse sig selv og risikere en ny skadespause.

Hobro blev tirsdag sendt ud af pokalturneringen af OB, men klubben kan glæde sig over at have målfarlige Pål Alexander Kirkevold tilbage på grønsværen.

Den norske angriber kom på banen fra anden halvleges start og skulle kun bruge ti minutter på at finde netmaskerne. Comebacket glæder Kirkevold, men har fuldt fokus på ikke at rende ind i en ny skade og vil derfor ikke tage nogen chancer.

- Det er aldrig rart at tabe, og nu er vi ude af pokalturneringen, og det er jeg selvfølgelig ked af. Men det var rart at være tilbage på banen igen. Umiddelbart har kroppen det fint efter kampen, men jeg må tage den tid, det tager, at komme tilbage på 100 procent. Vi skal ikke risikere noget, og så må jeg springe en kamp over eller nøjes med 45 minutter, hvis det er det, der skal til, siger Kirkevold til Nordjyske.

Kirkevold har døjet med skader det meste af efteråret, og vi skal tilbage til den 1. september for at finde angriberens seneste kamp før skaden.

Hvorvidt han allerede får mere spilletid i den kommende kamp, får vi svaret på søndag, når Hobro får besøg af Vendsyssel i Superligaen