Ligasammenslutning advarer mod en europæisk superturnering
Real Madrids præsident sammen med UEFA's præsident. Foto: Getty Images
Generelle

Ligasammenslutning advarer mod en europæisk superturnering

Det er en dårlig idé at lave en europæisk superturnering, lyder det nu fra European Leagues, der er en sammenslutning af ligaer i Europa.

I søgen efter flere penge og større kampe har en række europæiske storklubber set på muligheden for at gå sammen og skabe en lukket euroæisk "uperturnering. Det kom frem, da Politiken sammen med flere medier - blandt andre tyske Der Spiegel - afslørede det seneste læk af "Football Leaks".

Det er langt fra første gang, at en europæisk superturnering uden om UEFA har været undersøgt, men det virker mere seriøst denne gang, hvor klubber som Real Madrid, FC Barcelona og Manchester United var blandt deltagerne.

Turneringen ville blive en lukket liga, en privat fest, om man vil. Her ville resultater i den hjemlige liga ikke betyde noget som helst, men det ville altså være, som man kender det fra amerikanske sportsgrene - en egentlig franchise-turnering.

Den europæiske ligasammenslutning - European Leagues - advarer dog på det kraftigste mod ideen.

I en meddelelse på foreningens hjemmeside skriver den blandt andet følgende:

- European Leagues har gentagne gange gjort det klart, at den er modstander af en lukket og franchise-baseret superturnering.

- Ligaerne støtter den europæiske sportsmodel, som er baseret på en pyramidestruktur, hvor mekanismerne med op- og nedrykning og de sportslige resultater er kernen i turneringerne.

- De hjemlige turneringer er hjertet i spillet gennem hele Europa og for alle stakeholders: Spillerne, klubberne, ligaerne, de nationale fodboldforbund og vigtigst af alt: Fansene. Et forslag om en lukket superturnering vil have en seriøs og varig betydning for den langvarige bæredygtighed af professionel fodbold i Europa.

Bayern München, der var en af de klubber, som stod til at være med i den europæiske superturnering, har i en pressemeddelelse afvist, at planerne ville blive til noget.