Video : Tipsbladet
Superliga

Priske inden Vejle: Det bliver en anden kamp

FCM-assistenten håber, at hans mandskab er blevet klogere, og så tror han på, at det bliver en anden kamp end sidst de to hold mødtes.

Brian Priske har en fortid som spiller i Vejle Boldklub, og han glæder sig over, at klubben er tilbage i Superligaen, selvom det er noget helt andet, end da han spillede der.

Dog håber han, at kampbilledet bliver et andet end i det første indbyrdes opgør, når FCM tager imod Vejle søndag. 

- Jeg håber, at vi er blevet klogere. Siden dengang har vi udviklet vores spil på bolden, og vores styrke på dødbolde er intakt, så jeg er sikker på, det bliver en anden kamp. Spillerne har virkelig bygget på siden dengang, siger Priske til FCM’s egen hjemmeside.

I det første opgør dominerede oprykkerne fra Vejle i lidt over en time, hvor Imed Louati havde bragt dem foran. Til sidste viste midtjyderne sig for stærke, da de efter nogle gode dødbolde vendte kampen og vandt med 3-1 efter mål af Rasmus Nicolaisen og Mads Døhr Thychosen.

Der er kampstart klokken 18:00 søndag aften på MCH Arena.