Video : Tipsbladet
Generelle

Conte om Real Madrid-job: Jeg vil hellere vente

Antonio Conte har været rygtet til Real Madrid som ny manager, men italieneren vil hellere vente til næste sommer.

Efter Julen Lopeteguis fyring som manager i Real Madrid, har Antonio Conte, der har været ledig på markedet efter sit brud med Chelsea i sommer, heftigt været rygtet til den spanske hovedstad som ny manager i kongeklubben. 

Flere medier melder dog, at Conte har afvist jobbet i Real Madrid, der i stedet har valgt andetholdstræneren Santiago Solari som midlertidig manager.

Conte udtaler nu, at han hellere vil vente til næste sommer, hvor han vil kaste sig over et nyt trænerprojekt.

- For en træner på mit niveau er det bedre at vente end at springe ud i noget hektisk. Jeg vil hellere vente til juni og starte en ny rejse med et nyt hold. Lige nu har jeg ikke en trang til at kaste mig over et projekt. Måske finder jeg lysten i løbet af et par måneder, siger Antonio Conte til Sky Italia. 

Conte, der tidligere har været italiensk landstræner, siger desuden, at både Italien og udlandet er en mulighed i fremtiden.